Genveje
Tilføj billed til galleri
Bliv medlem
Priser/dagkort
Priser/kontigent
Forum
Fangst indrapportering
SLF-ISK Fiskedysten
Pokalkonkurrence 2012
Klubmesterskab 2012
Rekorder
Aktivitetskalender 2012
Hent programmet som PDF fil.
18/5, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
23/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
28/5, Søbjærg, Tuel Sø (Mede)
Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
30/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
1-3/6, Juniorfestival (Junior)
Årets højdepunkt for juniorerne. Her mødes juniorer fra hele Sjælland, og fisker hele weekenden. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Invitation udsendes særskilt på et senere tidspunkt.
5/6, Pedersborg Sø (Mede)
BEMÆRK det er Grundlovs Dag (og turen laves evt. om til en aftentur!). Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
7/6, Klubaften på Tuel Sø
Vi mødes kl. 16.00 ved bådene, og ser om sandarterne er i hugget. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
10/6, Sandartpremiere
Vi fisker kun efter sandart. Der er flotte præmier til de største. Fisketid kl. 7.00-14.00. Tilmelding senest d. 8/6 til Brian, 28725789.
12/6, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Tuel Sø senest kl. 7.00. I har kaffe med og jeg kommer med brødet. Vi prøver at fange nogle sandarter. Slut kl. 14.00.
13/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
15/6, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
20/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
23/6, Sct. Hans
Kl. 18.00-?. Vi griller det medbragte kød, foreningen giver tilbehøret. Tilmelding senest den 20/6 til Brian, 28725789.
27/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
8/7, Dametur
Så har den bedre halvdel mulighed for at vise, hvad de du’r til. Der skal bruges roere (af hankøn) til at ro bådene. Tilmelding til Henning Jensen, 57809317/60669317.
17/7, Åletur (Seniorfiskerne)
Vi prøver at lave en aftentur efter ål i Tuel Sø. Vi mødes kl. 19.00 ved Tuel Sø, og hygger lidt inden vi tager på søen. Slut kl. 01.00.
27/7, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
28-29/7, Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Vi kører begge dage fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
31/7-1/8, Havtur med M/S Bodil
Information og tilmelding til Jesper, 42300700 eller jjprivat@stofanet.dk.
2/8, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/8, Havtur (Seniorfiskerne)
Vi tager "Skjold" fra Odden efter makrel. Sejl-/fisketid kl. 14.00-22.00. Pris kr. 320,-. Leif er turleder, 20499169. Hurtig tilmelding er nødvendig, da der er rift om pladserne.
10/8, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
11-12/8, Senior DM i medefiskeri
Sorø Lystfiskerforening er medarrangør og der fiskes i Gyrstinge-/Haraldsted sø.
11-12/8, Senior DM i Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
21/8, Sorø Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Sorø Sø kl. 17.00. Her spiser vi lidt pølser fra grillen og herefter tager vi på søen. Tilmelding nødvendig. Slut kl. 21.30.
25-26/8, Hundesøen (Junior)
Overnatningstur til Hundesøen. Vi mødes på P-pladsen ved Kongskilde Friluftsgård lørdag kl. 12.00 og slutter samme sted søndag kl. 16.00. Tilmelding til Peter A.
26/8, Lammefjorden (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/9, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/9, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
8-9/9, Junior DM i Karlsgårde Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
8-9/9, Junior DM i medefiskeri
Der fiskes i Karlsgårde Sø.
11/9, Sorø-/Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til morgenkaffe og brød. Derefter tager vi på en af søerne. Slut kl. 14.00.
22/9, Kyst-/Havtur (Junior)
Vi fisker efter fladfisk, enten fra kysten eller fra båd. Mere info senere.
24/9, Sildetur (Seniorfiskerne)
Sildetur på Øresund med "De blå både". Turleder er Leif, 20499169. Der bliver bestilt 10 pladser, men der kan bestilles flere efter ønske. Kl. 8.00-14.00. Tilmelding nødvendig. Transport foregår i private biler.
4/10, Klubaften
Kl. 19.00-21.00. Taktikmøde til J&F Cup.
6/10, Susåen (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
7/10, J&F Cup
Kystkonkurrence hvor der fiskes efter havørred, torsk og fladfisk. Der fiskes fra kl. 00.00, og indvejning fra kl. 14.00-14.30. Info og tilmelding til Peter, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
9/10, Fladfisketur (Seniorfiskerne)
Fladfisketur fra Stigsnæs med "Turisten". Kl. 8.30-13.30. Pris kr. 200,- + agn. Reservedag er d. 11/10 (træder i kraft i tilfælde af blæst/aflysning). Tilmelding nødvendig til Gorm – tlf./mail. Vi mødes en halv time før i Stigsnæs.
13/10, Sorø Sø (Junior)
Vi fisker efter gedder på Sorø Sø. Vi mødes i klubhuset kl. 8.00 og fisker til kl. 14.00.
1/11, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
4/11, Venskabsmatch med Køge Sportsfiskerforening.
Mødetid kl. 6.30. Vi fisker i Sorø Søerne, og spiser morgenmad før fiskeriet. 10 pladser. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
13/11, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Tuel Sø. Slut kl. 14.00.
18/11, "Den sidste"
Geddetur på Sorø Sø. Vi fisker om flotte præmier og spiser sammen efter fiskeriet. Pris kr. 50,-. Tilmelding senest torsdag d. 17/11 til Brian, 28725789.
4/12, Sorø Sø/Julefrokost (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Sorø Sø. Slut kl. 13.00. Kl. 14.00 er der stor JULEFROKOST. Sidste år var vi 20 deltagere, skal vi være flere denne gang? Tilmelding nødvendig.
6/12, Julebanko
Årets tilløbsstykke i klubhuset. Kl. 19.00 -?. Fra kl. 19.15 spiller vi om de flotte præmier, undervejs drikker vi glögg og spiser æbleskiver. 4 plader pr. deltager. Pris kr. 40,-.
Husk alle ture har udgangspunkt fra klubhuset, medmindre andet er oplyst.

Spørgsmål til seniorfiskerne kan rettes til Gorm Siiger på tlf. 57 80 47 71 eller begosiiger(AT)os.dk

Ising-eventyr på Langelandsbælt

Skribent: Flemming Lystrup Nielsen Udgivet: 27.12.2007 11:51
Når vi skal ud med et lystfiskerskib fra Onsevig Havn på Lolland, skal vi meget tidligt op,på grund af den lange køretur,på mindst et par timer – og denne gang måtte jeg ekstra tidligt op, kl. halv fire, da jeg senest kl. 5 skulle mødes med Gorm Siiger og Henning Nygaard ved sidstnævntes bolig i Sorø.

Så det var både koldt og mørkt, da vi læssede Hennings kassevogn med al vores fiskegrej – til gengæld havde vi en hyggelig køretur, der kun blev bedre af, at den kraftige tåge og de rimglatte veje, som meteorologerne havde advaret om, udeblev totalt.

Det var dog stadig mørkt, da vi kørte ind på havnen i Onsevig. Vi var en hel time forud for afgangstidspunktet kl. 8 med skipper Erik Johansen og hans lystfiskerbåd ”Hanne”, men vi havde jo været nødt til at tage hensyn til ”truslerne” i vejrudsigten og køre tidligt af sted. Vi sejlede ud, da morgenlyset langsomt var på vej…og edderfuglene strøg af sted i flok.
Rigtigt vintervejr var det ikke, men dog rimeligt koldt, blot et par grader, og overskyet. Den svage vind var i nordøst. Vi begyndte med at fiske på en halv snes meters dybde, og det varede ikke længe, før de første isinger blev løftet ind over rælingen. Jeg stod i pirkesiden (bagbord) på min favoritplads ved det forreste hjørne af styrehuset, hvor der altid er god plads, også til kasser og tasker mv. på dæksoverbygningen bagved. Til højre for mig havde jeg to yngre mænd fra foreningen i Køge, til venstre en af de tre tyske lystfiskere, der var med. De boede i Rostock og havde taget en tidlig færge. Gorm og Henning stod helt ude foran i stævnen.

Fiskeriet fortsatte, og det blev bedre. Der var fisk til alle, langt de fleste isinger, og der var pæne eksemplarer imellem. Snakken gik langs rælingen, skiftevis på tysk og dansk, og ude på vandet havde et par måger slået sig ned – de vidste nok, hvad der kunne blive tilovers senere på dagen. Men der kom også ”frimærker” op fra dybet – til lidt misnøje for de fleste, for de skal jo af flere årsager ud igen, og det er som bekendt altid isinger. Der var bare ingen til mig – jo, en enkelt var der vist. Jeg holder mig til de større fisk og undgår helst at bruge tid, krudt og (dyre) orm på de små, så jeg var ikke så ked af det – for jeg må jo leve op til Hennings ord om, at ”hver gang, Flemming fanger en fisk, er det en rekord!”. Så der var lidt længe imellem, at jeg havde hug – mens de andre den ene gang efter den anden halede et ”frimærke” op af vandet, svingede det ind over rælingen, afkrogede og smed den stakkels fisk ud igen. Men, som jeg sagde til min danske sidemand, så er det jo godt, at alle de små er der, for uden dem er der ingen fisketure i fremtiden !
”Ham dér Lystrup, du står ved siden af, har altid en masse gode tips og idéer til, hvordan man fanger fisk”, råbte Gorm pludselig oppe fra stævnen, henvendt til min fiskefælle fra Køge.

”Jamen, det må man jo så lytte til og tage ved lære af”, svarede manden, idet han kiggede lidt andægtigt på mig og smilede. Hvad han ikke vidste, var, at Gorm blot (som sædvanlig) skulle drille mig – og hvad jeg ikke vidste, var, at manden ved siden af mig var Jess R. Larsen, der tre gange var blevet nr. 2 ved danmarksmesterskaberne, og som har fanget ”dette års største” ising til Fiske Avisen, på 0,740 kg. Og at han er en af Danmarks dygtigste lystfiskere (som Gorm senere sagde til mig), viste han, da han kort efter fangede en ising på 0,700 kg. Den skulle blive dagens største på denne tur.
Timerne gik; vejret var stadig det samme lidt kedelige overskyede, og vandet var lige så blytungt grå at se til som skyerne – kun edderfugleflokkene, der indimellem kom strygende, gav lidt liv og stemning til natursceneriet. Til gengæld var stemningen om bord fin, og bølgerne gav lidt ”røre i andedammen” for vi lå hele tiden på langs af dem, så skibet rullede en del. Og der blev selvfølgelig fisket på livet løs, hele vejen rundt. Min tyske nabo havde jævnligt hug på sin lange stang, og det var pæne fladfisk, han fik op – og så brugte han en metode til at sætte orm på krogen, som jeg aldrig havde set før: Han trak først en orm på en lang, spids pind (som en hul træ-stegepind), hvorefter han satte krogspidsen på enden af pinden og skubbede ormen over på krogen ! At dette skulle være nemmere eller hurtigere end den sædvanlige metode, kunne jeg dog ikke få øje på.

Også nede bagi blev der fanget mange pæne fisk af et par ældre herrer – og helt oppe foran havde Gorm og Henning travlt med at få de flade fisk hevet højt til vejrs og indenbords. Pludselig gjorde en anden af tyskerne opmærksom på sig selv , idet han løftede et par isinger op i luften og viste dem frem for os andre: En lille og en stor, der sad tæt sammen på den samme krog !

I løbet af dagen blev der fanget en håndfuld rødspætter og enkelte skrubber, foruden de mange isinger i alle størrelser – og så var der naturligvis lineflet adskillige gange, der gav anledning til ”sammenkomster” ved rælingen omkring de fint pyntede ”juletræer” for enden af linerne. Vi stod nemlig efter min mening lige lovlig tæt hen langs siden; dem foran og bagved havde det lettere – og i kastesiden stod kun en enkelt af lystfiskerne: Den tredje tysker.

Og det fortsatte med, at Jess fangede den ene lille ising efter den anden og lod dem få friheden igen, mens jeg stort set ikke fangede nogen. Det fik mig til at kigge nærmere på hans røde Gamakatzu-kroge – de var nr. 4, fortalte han. Jeg havde mine 1/0 Owner-kroge på forfanget. Men om det så var derfor, at han fangede de mange småfisk og jeg næsten ingen (fordi småfiskene ved, at de ikke kan gabe over en forholdsvis tykwiret 0/1-krog med en hel, stor orm) – ja, det var vi enige om, at vi ikke sådan lige kunne svare på. Men det var i hvert fald en kendsgerning til sidst, at Jess fangede ca. 40 fladfisk, hvoraf han smed de 23 ud igen, mens jeg fangede 13 og kun lod tre leve videre. Havde det været en konkurrencedag, havde vægten af fiskene måske været mere afgørende end antallet. Og krogstørrelser? Ja, dem kan man vel diskutere, til man bliver gammel…

Alt i alt fik vi en god og hyggelig fladfiskedag på Langelandsbælt med en totalfangst til 12 mand på 264 fladfisk. Henning Nygaard lå lunt i svinget med en flot ising på 0,660 kg, og den var en ny personlig rekord for ham. Jeg selv fangede en ising på 0,550 kg, mens Gorm Siiger brillerede med en ising på 0,525 kg og en skrubbe på 0,965 kg. Og så havde vi en hyggelig hjemtur i vintermørket med snak i bilen og lakrids på hylden – samt et besøg på en DK-tank ved Næstved, hvor der er fiskegrej. Her købte Gorm – ja, gæt selv: 10 fladfiskeforfang!


[printer venlig side] | [tip en ven]

Søg i nyheder og artikler
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen.




Powered by NHL Data - eZ Publish Open Source CMS
Optimeret til PC: IE 7+, Firefox 2+, Opera 9+, Google Chrome 4+

[Sitemap]
Seneste nyt
Fish-in i Pedersborg sø (2012)
02.05.2012 15:38 [læs mere]
Medeprogram 2012
17.04.2012 07:32 [læs mere]
Torskehimmel eller torskehelvede?
16.04.2012 21:59 [læs mere]
Nyeste billeder i galleriet
Henter billeder, vent venligst...