Genveje
Tilføj billed til galleri
Bliv medlem
Priser/dagkort
Priser/kontigent
Forum
Fangst indrapportering
SLF-ISK Fiskedysten
Pokalkonkurrence 2012
Klubmesterskab 2012
Rekorder
Aktivitetskalender 2012
Hent programmet som PDF fil.
18/5, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
23/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
28/5, Søbjærg, Tuel Sø (Mede)
Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
30/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
1-3/6, Juniorfestival (Junior)
Årets højdepunkt for juniorerne. Her mødes juniorer fra hele Sjælland, og fisker hele weekenden. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Invitation udsendes særskilt på et senere tidspunkt.
5/6, Pedersborg Sø (Mede)
BEMÆRK det er Grundlovs Dag (og turen laves evt. om til en aftentur!). Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
7/6, Klubaften på Tuel Sø
Vi mødes kl. 16.00 ved bådene, og ser om sandarterne er i hugget. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
10/6, Sandartpremiere
Vi fisker kun efter sandart. Der er flotte præmier til de største. Fisketid kl. 7.00-14.00. Tilmelding senest d. 8/6 til Brian, 28725789.
12/6, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Tuel Sø senest kl. 7.00. I har kaffe med og jeg kommer med brødet. Vi prøver at fange nogle sandarter. Slut kl. 14.00.
13/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
15/6, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
20/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
23/6, Sct. Hans
Kl. 18.00-?. Vi griller det medbragte kød, foreningen giver tilbehøret. Tilmelding senest den 20/6 til Brian, 28725789.
27/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
8/7, Dametur
Så har den bedre halvdel mulighed for at vise, hvad de du’r til. Der skal bruges roere (af hankøn) til at ro bådene. Tilmelding til Henning Jensen, 57809317/60669317.
17/7, Åletur (Seniorfiskerne)
Vi prøver at lave en aftentur efter ål i Tuel Sø. Vi mødes kl. 19.00 ved Tuel Sø, og hygger lidt inden vi tager på søen. Slut kl. 01.00.
27/7, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
28-29/7, Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Vi kører begge dage fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
31/7-1/8, Havtur med M/S Bodil
Information og tilmelding til Jesper, 42300700 eller jjprivat@stofanet.dk.
2/8, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/8, Havtur (Seniorfiskerne)
Vi tager "Skjold" fra Odden efter makrel. Sejl-/fisketid kl. 14.00-22.00. Pris kr. 320,-. Leif er turleder, 20499169. Hurtig tilmelding er nødvendig, da der er rift om pladserne.
10/8, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
11-12/8, Senior DM i medefiskeri
Sorø Lystfiskerforening er medarrangør og der fiskes i Gyrstinge-/Haraldsted sø.
11-12/8, Senior DM i Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
21/8, Sorø Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Sorø Sø kl. 17.00. Her spiser vi lidt pølser fra grillen og herefter tager vi på søen. Tilmelding nødvendig. Slut kl. 21.30.
25-26/8, Hundesøen (Junior)
Overnatningstur til Hundesøen. Vi mødes på P-pladsen ved Kongskilde Friluftsgård lørdag kl. 12.00 og slutter samme sted søndag kl. 16.00. Tilmelding til Peter A.
26/8, Lammefjorden (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/9, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/9, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
8-9/9, Junior DM i Karlsgårde Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
8-9/9, Junior DM i medefiskeri
Der fiskes i Karlsgårde Sø.
11/9, Sorø-/Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til morgenkaffe og brød. Derefter tager vi på en af søerne. Slut kl. 14.00.
22/9, Kyst-/Havtur (Junior)
Vi fisker efter fladfisk, enten fra kysten eller fra båd. Mere info senere.
24/9, Sildetur (Seniorfiskerne)
Sildetur på Øresund med "De blå både". Turleder er Leif, 20499169. Der bliver bestilt 10 pladser, men der kan bestilles flere efter ønske. Kl. 8.00-14.00. Tilmelding nødvendig. Transport foregår i private biler.
4/10, Klubaften
Kl. 19.00-21.00. Taktikmøde til J&F Cup.
6/10, Susåen (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
7/10, J&F Cup
Kystkonkurrence hvor der fiskes efter havørred, torsk og fladfisk. Der fiskes fra kl. 00.00, og indvejning fra kl. 14.00-14.30. Info og tilmelding til Peter, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
9/10, Fladfisketur (Seniorfiskerne)
Fladfisketur fra Stigsnæs med "Turisten". Kl. 8.30-13.30. Pris kr. 200,- + agn. Reservedag er d. 11/10 (træder i kraft i tilfælde af blæst/aflysning). Tilmelding nødvendig til Gorm – tlf./mail. Vi mødes en halv time før i Stigsnæs.
13/10, Sorø Sø (Junior)
Vi fisker efter gedder på Sorø Sø. Vi mødes i klubhuset kl. 8.00 og fisker til kl. 14.00.
1/11, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
4/11, Venskabsmatch med Køge Sportsfiskerforening.
Mødetid kl. 6.30. Vi fisker i Sorø Søerne, og spiser morgenmad før fiskeriet. 10 pladser. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
13/11, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Tuel Sø. Slut kl. 14.00.
18/11, "Den sidste"
Geddetur på Sorø Sø. Vi fisker om flotte præmier og spiser sammen efter fiskeriet. Pris kr. 50,-. Tilmelding senest torsdag d. 17/11 til Brian, 28725789.
4/12, Sorø Sø/Julefrokost (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Sorø Sø. Slut kl. 13.00. Kl. 14.00 er der stor JULEFROKOST. Sidste år var vi 20 deltagere, skal vi være flere denne gang? Tilmelding nødvendig.
6/12, Julebanko
Årets tilløbsstykke i klubhuset. Kl. 19.00 -?. Fra kl. 19.15 spiller vi om de flotte præmier, undervejs drikker vi glögg og spiser æbleskiver. 4 plader pr. deltager. Pris kr. 40,-.
Husk alle ture har udgangspunkt fra klubhuset, medmindre andet er oplyst.

Spørgsmål til seniorfiskerne kan rettes til Gorm Siiger på tlf. 57 80 47 71 eller begosiiger(AT)os.dk

Med Bodil på Revet 5. og 6. april 2010

Skribent: Henning Nygaard Udgivet: 11.04.2010 21:25
Nu skulle det være – igen! Lokket (drevet) af udsigten til havkatte i mængder, var Gorm og jeg igen landet på ”Bodil”, til en todages tur. Noget uden for sædvane viste vejrudsigten vind fra syd, 2-4 m/s! I hvert fald på førstedagen, og 6-8 dagen efter, dog i den yderste del af Fisker, længere inde lidt mindre.

Det var en tur, som Måleren (fiskeklub) havde arrangeret. Den har godt tag i jyder og fynboer, og disse, der jo også er en slags mennesker, var mødt op i rigeligt mål! Kutteren genlød af fynske såvel som (sønder)jyske accenter. Gorm og jeg sagde ikke meget! Vi var landet på den nye ”Bodil”, den gamle sejler nu fra Hvide Sande.

Den nye båd er lidt anderledes, således kan man kun fiske fra styrbords side, bagbords er lukket helt af, så der er fred for vind og vand, men til gengæld kan man ikke lige gå over og nappe nogle få hundrede makreller, medens man venter på at de sidste får hevet op! Der er kommet 4 kummefrysere på dækket, hvor der bliver fyldt is i, og ovenpå er der lagt en plastplade, til at rense fisk på. Klart de bedste forhold på nogen båd, jeg har været på, selv om pladerne er forbandet glatte. Til gengæld er toilettet en katastrofe – i hvert fald lige nu! Medmindre skibet ligger i havn, kan man kun sidde på potten iført regntøj, for cisternen sender milde byger ud over selvsamme potte. Papiret er en meget våd klump på væggen, men det bliver formodentlig bygget en anelse om. Til gengæld er der rigtig god plads.

Og advarsel! Brug styrthjelm på dækket, for overdækningen er bygget til personer under 1,5 meter. Og der er forbandet mange hjørner at slå roen på, så det gjorde vi! Nedenunder kunne man godt have bygget overkøjerne til lidt mere søgang, og med plads til en velfærdsdansker!

Nå, men det blev sent, vi gik i seng, og sejladsen startede. Omkring kl. 8 næste morgen drev vandladningstrangen mig af køjen. Vel på dækket kunne jeg konstatere, at vi skulle sejle i endnu nogle timer, før vi var på ””havkattevragene”” (Kan I høre fanfaren?).

Det blev tid! Vi var nu på ca. 65 meter vand, og her skulle der være træffetid for sultne katte. Vi tager altid et drev med pirk, bare lige for at tjekke om der skulle være lidt ”sjove” fisk tilstede. Nu ved jeg ikke, om torsk er sjove, men de var der i urimelige mængder. Med pirk og ophænger var der næsten sikker double! Nu var jeg jo, i modsætning til de der andre danskere, ikke sejlet helt der ud for at hive torsk op, så jeg skiftede til hornfiskehaps og mede – og fik straks hug af en torsk! Op med den, og ned igen. Det samme gentog sig, og det gjorde det i ca. 1½ time. Så begyndte der så småt at komme andre fisk. Vi havde en med fra Gørlev, og da han aldrig havde fisket efter havkat før, lagde han ud med en på 8,5 kilo!! Sådan, hvor svært kan det være? Det endte med 11 katte på dette vrag, ingen til mig! Gorm fik en på 4,85 (tror jeg) Til gengæld masser af torsk og et par korter (I får mig ikke til at kalde dem for langer – 2,1 kilo, var den største).

Nu skal man nok have været med på disse ture, for at vide, hvor meget hysteri, der knytter sig til disse havkatte! Der blev totalt fanget 2 sej og 4 lubber på disse to dage, og 19 havkatte. Alligevel er det kattene, der er den ”attråede fangst”? Underligt!

Efter nogle timer ebbede fiskeriet ud, og vi sejlede til næste vrag, hvor der, underligt nok, næsten ingen fisk var. Det var måske derfor, der kunne blive plads på min krog til en havkat – 2,25 kg.

Vi drog videre til næste vrag, hvor der var lidt flere fisk, ikke mange. Og endnu en havkat til mig – 2,8 forrygende kilo, og vist nok 4 mere til de andre. Og jeg sværger – den ene var mindre end min!! Det var efterhånden gået hen og blevet aften, og dermed gik såvel fisk som fiskere til ro! Efter nogen parlamenteren besluttede jyderne sig for, at det skulle overgå til en torsketur, så natten blev brugt til at sejle tættere på land.
Aftenen bød på tyk, tyk aspargessuppe med kø’boller i trængsel, og natten på halsbrand som straf!

Det blev morgen, og det blev tid for torskefiskeri! Vi landede først på et vrag, der ikke holdt så mange torsk, men så blev det tid til lidt sten, hvor jeg skal hilse og sige, at torskene holdt til. De kom op i groteske mængder, og en enkelt måler på 12,9 blev det også til. Jeg fik selv en laban på 7 kilo, lige nok til 1 point i havmesterskabet. Gorm, der jo i forvejen har ført sig frem, fik selvfølgelig en på 8,1 kilo! Jeg fik endnu et par korter, inden det blev tid for returnering til Thyborøn.

Jeg havde ca. 120 kilo renset torsk med ind, samt ca. 10 kilo fileter, trods at jeg havde brugt enhver given lejlighed til at skulke fra fiskeriet, og kun havde medet, bortset fra det første drev over første vrag.

Men for nu at komme til en slutning, så var både Gorm og jeg noget skuffet over at turen skulle ende som en torsketur, og jeg er en smule bestyrtet over den grådighed, der plager mange fiskere. Hvis de ikke lige stod ved stangen, når der blev ringet ned, var de ved at falde over deres egne ben, for at komme frem, sænke ned – og få endnu en 4 kilos torsk op i kurven! Beskæmmende!


[printer venlig side] | [tip en ven]

Søg i nyheder og artikler
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen.




Powered by NHL Data - eZ Publish Open Source CMS
Optimeret til PC: IE 7+, Firefox 2+, Opera 9+, Google Chrome 4+

[Sitemap]
Seneste nyt
Fish-in i Pedersborg sø (2012)
02.05.2012 15:38 [læs mere]
Medeprogram 2012
17.04.2012 07:32 [læs mere]
Torskehimmel eller torskehelvede?
16.04.2012 21:59 [læs mere]
Nyeste billeder i galleriet
Henter billeder, vent venligst...