Genveje
Tilføj billed til galleri
Bliv medlem
Priser/dagkort
Priser/kontigent
Forum
Fangst indrapportering
SLF-ISK Fiskedysten
Pokalkonkurrence 2012
Klubmesterskab 2012
Rekorder
Aktivitetskalender 2012
Hent programmet som PDF fil.
23/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
28/5, Søbjærg, Tuel Sø (Mede)
Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
30/5, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Sorø sø i båd. Kl 18.30-21.00.
1-3/6, Juniorfestival (Junior)
Årets højdepunkt for juniorerne. Her mødes juniorer fra hele Sjælland, og fisker hele weekenden. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Invitation udsendes særskilt på et senere tidspunkt.
5/6, Pedersborg Sø (Mede)
BEMÆRK det er Grundlovs Dag (og turen laves evt. om til en aftentur!). Vi mødes ved søen kl. 8.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
7/6, Klubaften på Tuel Sø
Vi mødes kl. 16.00 ved bådene, og ser om sandarterne er i hugget. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
10/6, Sandartpremiere
Vi fisker kun efter sandart. Der er flotte præmier til de største. Fisketid kl. 7.00-14.00. Tilmelding senest d. 8/6 til Brian, 28725789.
12/6, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Tuel Sø senest kl. 7.00. I har kaffe med og jeg kommer med brødet. Vi prøver at fange nogle sandarter. Slut kl. 14.00.
13/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
15/6, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
20/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
23/6, Sct. Hans
Kl. 18.00-?. Vi griller det medbragte kød, foreningen giver tilbehøret. Tilmelding senest den 20/6 til Brian, 28725789.
27/6, Juniorklubaften (Junior)
Fiskeri på Tuel sø i båd. Kl 18.30-21.00.
8/7, Dametur
Så har den bedre halvdel mulighed for at vise, hvad de du’r til. Der skal bruges roere (af hankøn) til at ro bådene. Tilmelding til Henning Jensen, 57809317/60669317.
17/7, Åletur (Seniorfiskerne)
Vi prøver at lave en aftentur efter ål i Tuel Sø. Vi mødes kl. 19.00 ved Tuel Sø, og hygger lidt inden vi tager på søen. Slut kl. 01.00.
27/7, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
28-29/7, Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Vi kører begge dage fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
31/7-1/8, Havtur med M/S Bodil
Information og tilmelding til Jesper, 42300700 eller jjprivat@stofanet.dk.
2/8, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/8, Havtur (Seniorfiskerne)
Vi tager "Skjold" fra Odden efter makrel. Sejl-/fisketid kl. 14.00-22.00. Pris kr. 320,-. Leif er turleder, 20499169. Hurtig tilmelding er nødvendig, da der er rift om pladserne.
10/8, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
11-12/8, Senior DM i medefiskeri
Sorø Lystfiskerforening er medarrangør og der fiskes i Gyrstinge-/Haraldsted sø.
11-12/8, Senior DM i Gyrstinge-/Haraldsted Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
21/8, Sorø Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes ved Sorø Sø kl. 17.00. Her spiser vi lidt pølser fra grillen og herefter tager vi på søen. Tilmelding nødvendig. Slut kl. 21.30.
25-26/8, Hundesøen (Junior)
Overnatningstur til Hundesøen. Vi mødes på P-pladsen ved Kongskilde Friluftsgård lørdag kl. 12.00 og slutter samme sted søndag kl. 16.00. Tilmelding til Peter A.
26/8, Lammefjorden (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
6/9, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
7/9, Åletur
Vi starter kl. 20.00 og fisker til kl. 01.00. Præmier til højeste samlet vægt af 3 ål.
8-9/9, Junior DM i Karlsgårde Sø (Mede)
Mere info til de implicerede/interesserede senere. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
8-9/9, Junior DM i medefiskeri
Der fiskes i Karlsgårde Sø.
11/9, Sorø-/Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til morgenkaffe og brød. Derefter tager vi på en af søerne. Slut kl. 14.00.
22/9, Kyst-/Havtur (Junior)
Vi fisker efter fladfisk, enten fra kysten eller fra båd. Mere info senere.
24/9, Sildetur (Seniorfiskerne)
Sildetur på Øresund med "De blå både". Turleder er Leif, 20499169. Der bliver bestilt 10 pladser, men der kan bestilles flere efter ønske. Kl. 8.00-14.00. Tilmelding nødvendig. Transport foregår i private biler.
4/10, Klubaften
Kl. 19.00-21.00. Taktikmøde til J&F Cup.
6/10, Susåen (Mede)
Vi kører fra klubhuset kl. 7.00 og fisker fra kl. 10.00-14.00. Spørgsmål til Peter Macholdt, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
7/10, J&F Cup
Kystkonkurrence hvor der fiskes efter havørred, torsk og fladfisk. Der fiskes fra kl. 00.00, og indvejning fra kl. 14.00-14.30. Info og tilmelding til Peter, 21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
9/10, Fladfisketur (Seniorfiskerne)
Fladfisketur fra Stigsnæs med "Turisten". Kl. 8.30-13.30. Pris kr. 200,- + agn. Reservedag er d. 11/10 (træder i kraft i tilfælde af blæst/aflysning). Tilmelding nødvendig til Gorm – tlf./mail. Vi mødes en halv time før i Stigsnæs.
13/10, Sorø Sø (Junior)
Vi fisker efter gedder på Sorø Sø. Vi mødes i klubhuset kl. 8.00 og fisker til kl. 14.00.
1/11, Klubaften
Kl. 19.00-21.00.
4/11, Venskabsmatch med Køge Sportsfiskerforening.
Mødetid kl. 6.30. Vi fisker i Sorø Søerne, og spiser morgenmad før fiskeriet. 10 pladser. Tilmelding til Peter, 57832440/21420565 eller peter.machholdt@mail.dk.
13/11, Tuel Sø (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Tuel Sø. Slut kl. 14.00.
18/11, "Den sidste"
Geddetur på Sorø Sø. Vi fisker om flotte præmier og spiser sammen efter fiskeriet. Pris kr. 50,-. Tilmelding senest torsdag d. 17/11 til Brian, 28725789.
4/12, Sorø Sø/Julefrokost (Seniorfiskerne)
Vi mødes i klubhuset senest kl. 7.30 til kaffe og brød. Derefter tager vi på Sorø Sø. Slut kl. 13.00. Kl. 14.00 er der stor JULEFROKOST. Sidste år var vi 20 deltagere, skal vi være flere denne gang? Tilmelding nødvendig.
6/12, Julebanko
Årets tilløbsstykke i klubhuset. Kl. 19.00 -?. Fra kl. 19.15 spiller vi om de flotte præmier, undervejs drikker vi glögg og spiser æbleskiver. 4 plader pr. deltager. Pris kr. 40,-.
Husk alle ture har udgangspunkt fra klubhuset, medmindre andet er oplyst.

Spørgsmål til seniorfiskerne kan rettes til Gorm Siiger på tlf. 57 80 47 71 eller begosiiger(AT)os.dk

Tysker turen 2012

Skribent: Henning Nygaard Udgivet: 21.02.2012 14:08
Lidt om ”Tysker turen 2012”, der nu er en dyst mellem Sorø og Slagelse, i år med 10 mand på hvert hold.

Ugerne op til turen havde budt på ganske mange torsk i Sundet, dog af beskeden størrelse. Som der stod på ”Team Svinets” hjemmeside: ”Historisk mange torsk i det nordlige Øresund, dog kun med ganske få målere.”
Nå, men vejret så ganske pænt ud, og fra vindretningen at dømme, med svag vind fra nordvest, kunne man godt frygte en dag uden strøm, noget der bestemt ikke gavner fiskeriet efter buletorsk. Desværre meldte termometret også om temperaturer ned til -13°, så det kunne blive en rigtig kold dag. Og så lige lidt historie. Sidste år blev der ikke vejet fisk over 2 kilo ind efter lørdagen. Søndag kom der 4 fisk ombord, over de 2 kilo!
Da jeg kom til havnen lørdag morgen, var der ingen ”Sværd”, men til gengæld ret meget is i havnen. Da Lars fra ”Nadia” ankom, spurgte jeg ham, om båden havde holdt flyttedag. Han svarede: ”At de nok ikke var blevet færdige med at skifte koblingen endnu, og at båden var parkeret ovre ved benzinstanderen”.
For nu at gøre en længere historie kort, lykkedes det at få koblingen monteret, og omkring kl. 09 var båden på sin vante plads. Allerede her var der røster, der mente at turen burde aflyses, trods det flotte vejr!! De blev ikke hørt – og der blev trukket lod.
Vi havde ændret reglerne lidt, således at vi flyttede 6 pladser mod højre, 2 gange hen over dagen. Mindstemålet på de 2 kilo gjaldt stadig, og 3 fisk kunne indvejes hver dag.
Vi sejlede ud gennem den halvkraftige is i havnen. En is, der dog ikke forhindrede småbåde at sejle med ud. Det er noget imponerende, at de gerne smadrer båden for at fange flere småtorsk til at sælge. Turen gik mod området ved Kobberværket, hvor vi virkelig masede rundt imellem isflagerne. Jeg havde trukket pladsen helt ude agter, hvor skruen sørgede for frit vand, hver gang der blev slået på klokken, og båden derfor sat i bakgear. Efter lidt venten, kom det frie vand også til dem længere fremme, men alle, der bulefisker, ved jo nok, at pirken skal ned, inden klokkens klang er forsvundet!!
Som jeg husker det, kom der fisk allerede i første nedfiring, men små var fiskene rigtig nok. Da vi stoppede fjerde gang, gik skipper Kim amok. Han råbte om mængder af fisk, og: ”At de er stadig dernede – kom nu. Kom nu!!” Jeg havde været nede fra begyndelsen, og prøvede nu at hive op, og køre ned igen, i håbet om at komme i nærheden af de fisk, han kunne se på loddet.
Fjerde gang jeg ramte bunden igen, løftede jeg – sænkede – løftede - - og havde fast fisk. Men den var nu ikke ret stor! 4 kilo var mit gæt. Der var ikke meget spræl, så stor var overraskelsen, da ”vandet begyndte at blive hvidt”, og fiskens kontur kunne skimtes, for den så noget større ud end de 4 kilo, og da den lå i overflade, var der da heller ikke meget tvivl om, at det var en måler.
Fisken blev gaffet, og vejet til 11,5 kilo. Det var da en udmærket start! Det skal dog lige med, at jeg hverken i 2010 eller 2011 havde fået en måler i danske farvande, så det var vel også på høje tid!
I næste træk fik Jesper Boysen, Slagelse en fisk på 9,4 kilo, så der var fisk omkring målet, i vandet.
Nu gik der så ret mange stop, hvor der blev taget fisk længere fremme på båden, uden at jeg fik nogen. På et tidspunkt kastede jeg pirken 10 meter frem, ramte bunden – og havde fisk på! Sværere var det altså ikke!
Som dagen skred frem, fik vi rigtigt mange fisk ombord, men der var mange af dem, der ikke kunne holde de 2 kilo. Da vi flyttede plads, kom jeg til at stå lige i smørhullet, og her havde jeg (og min sidemand) den sjældne fornøjelse at lande 2 fisk i samme træk. Jeg fik også en torsk på 6,6 kilo, som søndag skulle vise sig at blive den tredjestørste ombord. Senere fik jeg en på 4,9 og altså en samlet vægt første dag på 23 kilo og totalt 8 fisk med 3 indvejet. Jesper lå toer med 16,6 - også på 3 fisk.
Nu er det jo ikke sådan, at bare fordi man har flest kilo på førstedagen, er man i sikker havn, for sundet kan i den grad være lunefuldt. Og det skulle vise sig at slå til! Vi kom i øvrigt tidligt ind lørdag, da der sprang en pakning, oppe under den nye kobling!
Næste dag var der lidt mere vind, men højere temperatur. Isen var blevet skubbet helt over mod svenskesiden, så der var stort set klart vand at fiske i. Jeg havde trukket smørhullet fra start, så hvor svært ku’ det nu være? Meget, meget svært – viste det sig! Hver gang vi stoppede, kom der fisk op til højre og venstre for mig, og på den anden side af båden – men ingen til mig! Her skal det indskydes, at mine sidekammerater, der pga. lodtrækningslisterne begge kom fra Slagelse, havde lovet at chikanere mig (godt nok i al venskabelighed), og det lykkedes sandelig. Enten blev vi filtret sammen i stort set hvert træk, eller også ”stjal” de bare mine fisk nede ved bunden!
Da vi flyttede, var det nemt, for jeg skulle kun have mit grej med! Vel fremme på næste plads, der også havde givet rigeligt med fisk, fik de andre fisk til højre og til venstre for mig, og da jeg endelig fik fisk, kunne den ikke holde de 2 kilo. Det ku’ den næste heller ikke. Min sidemand havde megen forståelse for mine trakasserier, så han tilbød generøst at hente en porter i kabyssen. Vi trak op – og Kim ringede ned! Af respekt for porteren drak jeg en slurk, i stedet for at køre ned, og kunne konstatere, at stort set alle på min side fik fisk!! Ak ja!
Fiskeriet blev lidt stille, og da duften fra de ristede pøller, på panden i kabyssen, drev over dækket, måtte begge sidemænd under dæk, for at få strammet bugskindet lidt op. Og her slog jeg så til, og fik en fisk på, der helt klart vejede over de 2 kilo. Om så det var 3, 4 eller større, kommer til at stå hen i det uvisse, for båden drev så uheldigt, at min line blev skåret over af bunden på båden!! Og Jesper havde i mellemtiden vejet fisk ind på 6 kilo!
Jeg måtte selv under dæk, da savleriet, forårsaget af de liflige dufte, var ved at tage over. Det gjorde udslaget, for trækket efter fik jeg – efter alle kunstens regler, forsigtigt som aldrig set før, og efter at være gået om på den anden side af båden, så linen var fri af båden – halet en torsk op på forrygende 2,1 kilo. Endelig på listen!! Og da jeg så kort efter kunne hive endnu et monster op – denne gang på 4,3 kilo, var jeg ved at være i sikker havn. Jeg fik i øvrigt 7 fisk totalt på dagen, men kun 2 over de 2 kilo.
Vi rokerede en sidste gang, og fik stadig færre fisk, og små, så på et tidspunkt havde vi fået nok, og sejlede i havn.
Dysten skulle vise sig at blive rimeligt tæt, pga. de mange, og små fisk. Der var 2 mand på fjerdepladsen, begge fra Slagelse, Michael Petersen og Ove Nielsen. De havde begge 6 fisk på listen, og havde begge 21,4 kilo. Da Ove havde største fisk, blev han firer.
Som treer kom Martin Eisenhardt med 21,6 kilo, også på 6 fisk. Toer blev Jesper Boysen med 27,6 kilo på 6 fisk, og jeg blev selv nummer et med 29,4 kilo – fordelt på 5 fisk
Totalt vandt Sorø over Slagelse med 158,9 kilo mod 137. Sejren kom i hus, da der kun var 1 fra Sorø, der havde under 10 kilo samlet, hvor Slagelse havde 4 mand under.


[printer venlig side] | [tip en ven]

Søg i nyheder og artikler
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen.




Powered by NHL Data - eZ Publish Open Source CMS
Optimeret til PC: IE 7+, Firefox 2+, Opera 9+, Google Chrome 4+

[Sitemap]
Seneste nyt
Fish-in i Pedersborg sø (2012)
02.05.2012 15:38 [læs mere]
Medeprogram 2012
17.04.2012 07:32 [læs mere]
Torskehimmel eller torskehelvede?
16.04.2012 21:59 [læs mere]
Nyeste billeder i galleriet
Henter billeder, vent venligst...