Karpe Social i Sorø Lystfiskerforening, åbent for alle! 🎣
Karpe Udvalget inviterer traditionen tro til Karpe ”hygge” i klubhuset ved Sorø Sø.
Vi byder på lækker mad. Så medbring lystfisker historier og godt humør lørdag den 7. marts hvor vi holder åbent i klubhuset fra klokken fra 15.00 til de sidste går hjem.
Alle er velkommen, også selvom man ikke er medlem i Sorø LF, man dukker bare op – der er dog tilmelding til spisning. Så kig forbi til en hyggelig aften med andre karpefiskere.
Peder Lichtenberg tager lidt forskellige stænger med, som vi snakker om. Grej- og rig kassen er også med, hvor der vil være mulighed for at få forevist div. Tackler, hvordan man fremstiller disse, samt få svar på spørgsmål omkring kroge, endegrej m.m.
Kokkene er igen at finde i køkkenet og byder på oksekød med salat og bearnaisesauce!Tilmelding til spisning hos Peder Lichtenberg på mobil: 21456136
Maden koster 75 kr og der betales forud på klubbens MobilePay: 666689 (refunderes ikke) Sidste tilmeldingsdato er onsdag den 4. marts.
Hele aftenen vil der selvfølgelig være mulighed for at hygge og dele lystfiskerhistorier. Klubben byder på div. Snacks og knas..
Drikkevarer kan købes i klubben eller medbringes selv. Der vil være overnatningsmuligheder i klubhuset, for dem der gerne vil fortsætte snakken ud på natten.. Peder Lichtenberg holder åbent, så medbring selv bedchair og sovepose.
Skulle du have ønsker om et specielt emne, så tag kontrakt til Peder og så finder vi ud af det.
Vi ser frem til en hyggelig aften i godt selskab!
Vel mødt Sorø LF Karpe Udvalg 🎣

Indkaldelse til generalforsamling 2025, Lørdag d. 7 februar 2026 kl. 14.00 i SLF klubhus.
Efterfølgene vil der være spisning ( HUSK! Tilmelding ) på foreningens regning Drikkevarer kan købes til de sædvanlige billige priser.
Tilmelding KUN hvis du spiser med til Simon Machholdt tlf 93934806 / simon.machholdt@gmail.com

Claus Meilstrup Memorial cup 2026
SLF Karpeudvalg afholder et nyt og spændende arrangement i Tuelsø fra fredag den 15. maj kl. 14.00 til søndag den 17. maj kl. 12.00. Nu vil vi se de store karper på land!
Vi skruer tiden tilbage og afholder denne konkurrence i den ”gamle” ånd, hvor fællesskab og glæden ved karpefiskeriet var i fokus – ikke store præmier. I den anledning, vil vi gerne benytte lejligheden til at mindes Claus Meilstrup, der blev taget fra os alt for tidligt.
Claus var en fantastisk person og en super dygtig karpefisker. der var medlem af Karpe Udvalget og en af de helt store drivkræfter bag Pedersborg cuppen og hovedmanden bag Nash cuppen, der senere blev til den årlige Sorø Cup. Derfor afholdes dette arrangement efter de samme principper og kerneværdier, som Claus anså for at en essentiel del af de første arrangementer ved vores søer.
Til anledningen har foreningen fået fremstillet en hel special vandrepokal, der indgraveret med et af Claus’ egne karpe designs, som i, deltagerne kommer til at kæmpe om æren af, at få graveret jeres navne på. Vi ved at der gemmer sig nogle rigtigt flotte karper i søen og mulighed for den helt STORE overraskelse er der! Vi håber i vil tage godt imod dette nye tiltag, så det kan blive entilbagevendende begivenhed i de kommende år.
I kommer selvfølgelig ikke kun til at fiske om æren, vi har selvfølgelig nogle mindre præmier venligst sponsoreret af Monkey Climber.
8 pladser. 300kr pr. plads, hvor der kan fiske op til 2 personer pr. plads.
Der trækkes lod om pladserne 14 dage før – så der er mulighed for at fodre op inden fiskeriet starter.
Se mere info på "Claus Meilstrup Memorial cup" Facebook siden, her ligger yderlig info og fuldt regelsæt
- Vel mødt! SLF Karpe Udvalg
