Regler for fiskeri og færdsel i Sorø-Søerne som medlem af Sorø Lystfiskerforening eller med dag/ugekort
Revideret af bestyrelsen i 2025
1. Tilladelse til at fiske i søerne gælder fra 1. januar til 31. december.
2. Medlemsåret er fra 1. januar til og med februar det efterfølgende år. Medlemskort skal altid
kunne fremvises digitalt eller fysisk på forlangende til andre medlemmer eller kontrollanter.
3. De statslige bestemmelser omkring fisketegn, mindstemål og fredningstider er gældende i SLF's
fiskevande.
4. Der må ikke anvendes selvfiskende redskaber, ruser til agnfisk er ligeledes forbudt. Umærkede
fiskeredskaber, herunder garn og åleruser, skal straks meldes til bestyrelsen.
5. Salg af fanget fisk er forbudt, og medfører øjeblikkelig eksklusion af SLF og permanent
udelukkelse fra fiskeri ved foreningens vande.
6. Foreningens medlemmer og kontrollører har ret til at kontrollere fiskekort, mod forevisning af
eget medlemskort - samt indhold af fisketaske, agn spande og andre genstande, der er relevante i
forhold til fiskeriet. Anvisninger fra kontrollanter skal altid følges. Hvis man ikke er i besiddelse af
gyldigt fiske-/dagkort eller kvittering, betales der dobbelt dagkort takst, svarende til 150 kr. og 300
kr. for karpefiskere. Fest, rod, upassende opførsel, trusler, beskæring af naturen og lignende
tolereres ikke – dette gælder også siv. Mener man at der er behov for plads vedligeholdes, sendes
en mail til: soroelystfiskerforening@privatsport.dk
7. Hjemtagning af undermålsfisk samt fredet fisk vil blive anmeldt og kan straffes efter
bestemmelserne i ferskvandsfiskeriloven
8. Ved bådfiskeri må elmotor benyttes. Husk at behandle foreningens både med respekt. Sørg for
at båden ikke banker ind i sten og lignende, specielt i hårdt vejr – Foreningens materialeansvarlige
bruger mange timer og kroner på at medlemmerne kan komme sikkert på vandet. Båden rengøres
og ankertovet kvejles pænt op efter brug. Husk at melde fejl og mangler til den bådansvarlige.
9. Det anbefales at der anvendes redningsvest nå man anvender forenings- eller privat både på
Sorø-, Pedersborg- og Tuel Sø. Der skal som minimum være en godkendt redningsvest i båden pr.
person, og det er bådførerens ansvar.
10. KARPERNE ER TOTALT FREDET OG SKAL GENUDSÆTTES I DEN SØ DE ER FANGET. Ved kortvarig
opbevaring af karper, må kun sack eller retainersling benyttes. Det forventes at alle bruger deres
sunde fornuft og tænker på fiskenes helbred. Det er ikke tilladt at fiske karper i foreningens vande,
uden finmasket karpenet, vejeslynge og polstret afkrogningsmåtte.
11. Net, sacks, slings og afkrogningsmåtter, skal være gennemtørre før fiskeriets start, hvis de har
været anvendt ved andre søer end de 3 forenings vande.
12. Ingen bål og kulgrill. Der må kun anvendes følgende: "camping køkkener" som, Trangia,
Primus, Coleman eller lignende til at varme mad på. Maks. 1 transportabel gasgrill pr. plads med
følgende maksimum mål: H70cm x B110 x D 50cm.
13. Hvis der anvendes baitboat, så er det førerens ansvar, at kontrollere der er fri bane for andre
sejlende på søen. Ved langdistancefiskeri er det fiskerens ansvar, at andre sejlende på søen ikke
kommer i kontakt med linerne - foreningen anbefaler at der anvendes synkende flet- eller
nylonliner og bagbly.
14. Det er kun tilladt at anvende bivvy eller brolly (parasol) og maks. 1 stk. pr. person på pladsen –
almindelige telte, gazebo, social/ "mad" telte og lignende er ikke tilladt.
15. Specialregler gældende for Sorø Sø. Der skal anvendes bagbly på pladser, hvor der er risiko for
at sejlende kan komme i kontakt med linerne. Ved Egevang er det ikke tilladt at fiske mere end 2
overnattende personer pr. plads. Det er ikke tilladt at opstille grej på private bådebroer uden
tilladelse. Vi anbefaler at man parkerer på P-pladsen ved Skælskørvej, når der fiskes ved Egevang
og Borgmesterens Øje.
16. Instrukser fra klubben skal altid følges. Brud på reglerne kan resultere i eksklusion af SLF og
permanent udelukkelse fra fiskeri ved foreningens vande.
17. Foreningens adresse er: Sorø Lystfiskerforening, Klubhuset, Frederiksvej 37. 4180 Sorø. Ved
henvendelser pr. post: Frihedsvej 2, 4180 Sorø.
De statslige bestemmelser omkring fisketegn, mindstemål og fredningstider er gældende i Sorø LF´s fiskevande
Vedtægter for Sorø Lystfiskerforening
| §1. | Foreningens navn er Sorø Lystfiskerforening (SLF). Foreningens hjemsted er formandens, og denne skal være bosiddende i Sorø Kommune. | ||||||||||||||||
| §2. | Det er foreningens formål, gennem leje af fiskevand, at skaffe medlemmerne adgang til at udøve sportsfiskeri i foreningens vande. Det er desuden foreningens formål at virke til udbredelse af almindelig sportsfiskerkultur. | ||||||||||||||||
| §3. | Enhver kan optages som medlem. Ved/efter indmeldelsen modtager hvert medlem et medlemskort, der skal medbringes under fiskeri i foreningens vande. Medlemmerne har pligt til, på opfordring, at indlevere oplysninger om hjemtagne fisk, via hjemmesiden. | ||||||||||||||||
| §4 | Enhver indtil 19 år kan optages som juniormedlem. Et særligt udvalg varetager juniorernes interesser. | ||||||||||||||||
| §5. | Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år primo året. Indvarsling til generalforsamlingen skal ske med mindst 14 dages varsel via foreningens hjemmeside. Dagsorden på den ordinære generalforsamling omhandler mindst:
|
||||||||||||||||
| §6. | På den ordinære generalforsamling vælges en bestyrelse på 5-7 medlemmer, 2 suppleanter og 2 revisorer, for 2 år af gangen. På generalforsamlinger på lige år vælges 1 formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant og 1 bilagskontrollant. På ulige år vælges 1 kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant og 1 bilagskontrollant – første gang ved lodtrækning. Såfremt formand eller kasserer udtræder i utide, konstituerer bestyrelsen sig selv, og fordeler i øvrigt forretninger imellem sig. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når blot 4 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed, gør formandens stemme udslaget. Over det i bestyrelsen passerede, fører sekretæren en forhandlingsprotokol, der underskrives ved næste bestyrelsesmøde, af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan, med angivelse af grund, nægte optagelse af et medlem, ligesom den, med angivelse af grund, kan ekskludere et medlem. Bestyrelsens beslutning kan indankes for generalforsamlingen, ved skriftlig anmodning til formanden, og generalforsamlingens beslutning, ved almindeligt stemmeflertal, er da gældende. |
||||||||||||||||
| §7. | Årskontingent fastsættes af bestyrelsen, der er bemyndiget til at lade kontingentet stige med max. 10 % i forhold til året før. Stigninger udover 10 % skal godkendes på den ordinære generalforsamling eller på en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen kan derudover fastsætte ekstrakontingenter for eventuelt nyerhvervede fiskevande, samt for dag-, uge-, måneds-, halvårs- og årskort. Regnskabsåret er kalenderåret, og medlemsåret er fra den 28. februar til 1. marts det følgende år. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser, med den af foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse, nogen personlig hæftelse. I foreningens kassebeholdning må kun forefindes et beløb, stort nok til de løbende udgifter. Resten indsættes i et pengeinstitut. Bankforbindelsen kan ikke ændres, uden vedtagelse i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer og bilagskontrollanter har, til enhver tid, ret til at kontrollere kassens regnskab og midler, og bestyrelsen har pligt til 1 gang årligt at gennemgå foreningens kassebeholdning, originale bilag og regnskabsoversigt for den forløbne periode af regnskabsåret. |
||||||||||||||||
| §8. | Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, samt ved optagelse af lån, af den samlede bestyrelse. | ||||||||||||||||
| §9. | Medlemmer, der ikke har betalt kontingent inden 1. marts, er at betragte som udmeldt, medmindre de senest 14 dage efter anmodning, kan fremvise bevis for indbetaling. | ||||||||||||||||
| §10. | Medlemmer må ikke, uden bestyrelsens samtykke, leje fiskevand, der tilhører eller har tilhørt foreningen. | ||||||||||||||||
| §11. | Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for fiskeriet i foreningens vande. | ||||||||||||||||
| §12. | I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder foreningens midler Danmarks Sportsfiskerforbund, til anvendelse for ophjælpning af fiskebestanden i danske farvande. |
Foranstående love, nu vedtægter, §§ 3-12, er revideret januar 2010. Gammel § 3 er udgået, resten rykket frem.